Boligindretning / Indretningstips / Indkøb af boligtekstiler
Det kan godt være svært, at finde butikker, der kan give dig de rette råd og vejledning -  og vel at mærke også kan tilbyde det du skal bruge og søger efter. Tekstiludvalget i dag er omfattende og kan være uoverskueligt at vælge ud fra.  .
 
Ofte betyder det, at du går forgæves, spilder tid,  bliver misinformeret, og/eller køber noget du senere vil fortryde, fordi det viser sig, at det alligevel ikke var det rigtige valg trods dine egne anstrengelser. 
 
Hvis du er velforberedt inden du begiver dig ud til forretningerne, kan du undgå de værste faldgruber og du sparer meget af din egen tid ved at undgå fejlkøb og ærgelser. .
 
Boligindretningstips, www.livingplus.dk
 
Her er mine råd til vellykket indkøbs 'jagt' :
 
Start ud med det du ønsker at gøre noget ved.

Lav. en plantegning eller skitse af det/de rum du vil ændre på.

Tag mål af vinduer, hvis du f.eks. har planer om nye gardiner,

Når du så ser noget du kan lide, ved du straks, hvor meget du skal bruge og hvor meget det rent faktisk vil koste at købe/bestille det. Det sparer dig for at bruge ekstra tid på efterfølgende at skulle måle og beregne, før du kan vende tilbage, genoverveje og/eller bestille det du har valgt.

Skal du ombetrække et møbel med nyt stof, vil  det ligeledes være godt, hvis du på forhånd kender målene på dine møbler. Tegn f.eks. en skitse af dit møbel med angivelse af højde, bredde, dybde osv. Så vil butikken kunne hjælpe dig  med at beregne materialeforbruget til dit møbel, og du vil vide meget mere præcist hvor meget det nøjagtigt vil koste.og dermed også have bedre grundlag for, at kunne tage en god  og velovervejet beslutning.
 
Tag også gerne billeder af det du skal have ombetrukket eller vil forandre. Både nærbilleder, og billeder som viser, hvilken indretning den skal passe ind til.
Så kan butikken endnu bedre og hurtigere hjælpe dig med at zoome ind på de udvalg af tekstiler, der vil være velegnet til såvel dit møbel som dit hjem's øvrige indretning.

Hvis du f.eks. gerne vil tilføje din sofagruppe nogle lækre puder eller en plaid, så tag f.eks. et enkelt betræk med fra din sofa, hvis det er muligt, Ellers find en farveprøve, der er magen til sofaen, eller andet det skal passe til ( farver fra gulvtæppet, farven på væggen, eller fra malerier som er i det samme rum)

Skriv og saml alle billeder og oplysninger i en mappe - så har du et brugbar indkøbs 'værktøj' til dine indretnings projekter og ideer samlet på et sted,
Let at finde frem, hver gang du får brug for at forandre noget i din indretning, og stor hjælp til hurtigt at få et samlet overblik.
 
Har du set et billede fra en boligmagasin som har inspireret dig, så sæt det ind i din mappe.Det kan hjælpe dig til at huske, og  holde dig fast i en stil/stemning  du gerne vil skabe, Det er også langt nemmere for dig, at bruge det som  supplement til også at beskrive hvad du har af ønsker, end at beskrive det med ord, uanset hvor dygtige butikkernes personale er til at 'fange og forstå dine ideer'.
 
Det er heller  ikke en dårlig idé, at sætte et budget for dine ønsker.
Jo mere specifik du selv er, jo bedre og hurtigere kan butikkerne guide dig, med at finde det du søger, og jo hurtigere kan du selv tage beslutning om de enkelte varer du bliver præsenteret for, om de er noget du kan bruge eller ej til dine personlige behov.
 
Hvis du ser noget, der falder i din smag , så ,check det med de oplysninger du har i din mappe. - se om farver og andet passer til det du har hjemme hos dig selv,
Ta prøverne med ud i dagslys og se hvordan farven virker i naturlig lys. Det er  faktisk forbløffende, hvor meget fluorescerende lys kan ændre på farven.

Lån prøverne med hjem, med mindre du er 100% sikker før du beslutter dig, særligt til større køb og investering. Så har du mulighed for at  chekke en ekstra gang i dine egne omgivelser, om det stadig virker 'rigtigt'. Sørg for at se prøverne mindst et døgns tid, så du både kan se det for dig i dagslys og i aftenbelysning.

Lad vær at gå ud fra, at noget er bedre, 'bare fordi' det er dyrt. Men lad også være, måske fristes til at falde i en anden  grøft: at 'bare fordi' noget er billigt, så gør man et godt køb.
 
Check i stedet altid kvaliteten af det du køber. Og spørg nærmere  ind til materialesammensætning, slidstyrke, farveægthed, vaskeanvisning, osv. og sammenhold det med prisen, og til det formål du skal bruge tekstilerne til.
 

 

Livingplus Interior | CVR: 27012426 | Øverødvej 74, 2840 Holte  | Tlf.: 26170624 | info@livingplus.dk